Træpiller

Kort om træpiller

Træpiller er en meget anderledes form for brændsel end brænde og briketter. Træpiller er meget små, oftest kun 6-8 mm store. De er til gengæld nemme at tænde op med og skaber derfor hurtigt varme. Træpiller er lavet af rent træ og blevet hårdt sammenpresset, hvilket gør dem meget miljøvenlige og giver en god brændværdi. Træpiller bruges ikke kun som brændsel i brændeovne og på bål, men også til træpillefyr.

Træpiller i brug

Træpiller brugs traditionelt til 2 ting, optænding i brændeovne og pejse samt i træpillefyr. Træpiller er gode at bruge fordi man hurtigt kan tænde dem og de derfor også hurtigt skaber varme. Det kan være en god ide at kombinere brugen af træpiller og enten brænde eller briketter hvis man har brændeovn eller pejs. Det er fordi du på den måde hurtigt kan skabe varme ved at tænde op med træpiller, men briketter og brænde er bedre til at holde en jævn og behagelig temperatur, og brænder i længere tid. I træpillefyr er det kun muligt at bruge træpiller, deraf navnet, men du kan læse mere om træpillefyr længere nede på siden.

Opbevaring af træpiller

Fordi træpiller er meget små og kommer i sække, gør det også at de er yderst nemme at lagre. De fylder ikke særlig meget, sækkene beskytter dem fra vand og generelt har de svært ved at suge vand. De kan derfor opbevares de fleste steder, men for en sikkerheds skyld er det altid en god i de at opbevare dem tørt indendørs eller i et brændeskur.

Træpillers kvalitet

Træpiller minder på mange måder om briketter. Derfor bruger man også de samme termer til at vurdere kvaliteten af dem, nemlig brændværdi og fugt. Træpiller består af sammenspresset rester fra blandt andet savværker, byggeaffald og snedkere. De er hårdt sammenpresset for at give en højere brændværdi, og de er sammenpresset uden nogen form for bindemidler hvilket gør dem yderst miljøvenlige. For at vende tilbage til de parametre der afgør kvaliteten, bliver de nu forklaret så du ved hvad du skal kigge efter når du handler træpiller.

Brændværdi – Det er hvor meget energi der generes ved afbrænding af materialet, jo mere energi jo bedre kvalitet. Brændværdien bliver opgjort i forskellige enheder, hvor de typiske er: kcal/kg, mj/kg og kwh/kg (kalorier pr. kilo, megajoule pr. kilo og kilowattimer pr. kilo). Typisk brændværdi for træpiller er omkring 4800 kcal/kg.

Fugtindhold – Det er hvor mange procent af materialer der er fugt eller vand. Her skal det gerne være så lavt som muligt, og hold dig fra procenter over 10. Typiske fugtindhold for træpiller er mellem 4-8%.

Træpille typer

Træpiller er ofte en blanding af forskellige træsorter, men der findes da også træpiller af ensartet træsort. Der hvor man oftest skelner mellem typen af træpiller, er på størrelsen i millimeter. I Danmark benytter vi os stort set kun af størrelserne 6 mm og 8 mm. Det er ikke afgørende for kvaliteten hvilken type/størrelse af træpiller du vælger. Du kan sammenligne både 6 mm træpiller og 8 mm træpiller i tabellen øverst på siden.

Træpillefyr

 

Hvordan fremstilles træpiller?